Wraps med falafler, grønt, hummus og pestodressing
4 personer
Ingredienser
| 300 g | falafler |
| 0.5 stk | spidskål |
| 200 g | gulerødder |
| 20 stk | cherrytomater |
| 0.5 stk | agurk |
| 2 spsk | pesto |
| 2 spsk | vand |
| 1 dl | creme fraiche 18% |
| 4 stk | tortillapandekager |
| 200 g | hummus |
| 500 g | stenfri vindruer |
| rapsolie |
Tilberedning
Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 10: Stenfri vindruer, gulerødder
- 1
Tilbered falaflerne efter anvisningen på pakken.
- 2
Snit spidskålen fint - brug evt. et mandolinjern, men lov os at passe på fingrene, så de både kan spille ludo og spise fredagsslik fremadrettet! Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et rivejern. Skyl cherrytomater og agurk og skær begge dele ud efter eget ønske.
- 3
Rør pestoen sammen med vand og creme fraiche i en skål.
- 4
Lun tortillaerne i ovnen, i mikroovnen eller på en brødrister.
- 5
Server wrapsene med sprøde falafler, grønt, hummus, pestodressing og vindruer som tilbehør.
