Vegetarisk lasagnesuppe
4 personer
Ingredienser
1 stk | løg |
2 fed | hvidløg |
300 g | frosne suppeurter |
100 g | røde linser |
1 dåse | hakkede tomater |
70 g | tomatpuré |
1 terning | grøntsagsbouillon |
8 dl | vand |
0.5 spsk | tørret timian |
0.5 spsk | tørret oregano |
0.5 spsk | tørret basilikum |
0.5 stk | squash |
5 stk | fuldkornslasagneplader |
olivenolie | |
salt | |
peber |
Tilberedning
Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 41: Suppeurter
- 1
Pil skrællen af løg og hvidløg og hak dem fint.
- 2
Varm en dyb gryde op med olivenolie og svits løg, hvidløg og suppeurter. Skyl de røde linser. Tilsæt røde linser, hakkede tomater, tomatpuré, grøntsagsbouillon, vand, timian, oregano og basilikum og lad suppen simre i ca. 20 min.
- 3
Skyl squashen og riv den på den grove side af et rivejern. Bræk lasagnepladerne i små stykker.
- 4
Tilsæt squash og lasagnepladerne lidt af gangen under omrøring, så de ikke klistrer sammen. Lad suppen simre i ca. 10 min. og smag til med salt og peber.
- 5
Server suppen i skåle og top evt. med revet ost eller parmesan hvis du har det på lager. Vær opmærksom på at visse ostetyper indeholder animalsk osteløbe og derfor ikke er vegetariske. Velbekomme!
