Teres major, rösti og svampesmør
4 personer
Ingredienser
| 750 g | Teres Major |
| 200 g | svampemix |
| 1 spsk | smør |
| 1 fed | hvidløg |
| 3 stk | skalotteløg |
| 1 tsk | timian |
| 100 g | smør |
| 1 stk | øko citron |
| 600 g | bagekartofel |
| 1 stk | æg |
| 2 dl | portvin |
| 500 ml | rødvinssauce |
| 1 spsk | smør |
| 1 pose | balsamico glace |
| 8 stk | rødbeder |
| dukkah | |
| Flagesalat | |
| fint salt | |
| peber | |
| smør til stegning | |
| olie til stegning |
Tilberedning
- 1
Rens svampene for eventuelt jord og skær dem groft op. Steg dem i 1 spsk smør og lidt olie til de begynder at blive gyldne (det tager cirka 10 minutters tid). Tilsæt 1/3 af det hakkede skalotteløg, hvidløg og timian og lad det stege med i et par minutter.
- 2
Kom det i en blender sammen med stuetemperet smør, lidt citronsaft og citronskal – smag til med sort peber og salt. Blend til det har en homogen masse. Rul et stykke husholdningsfilm ud, form smørret til en ”pølse” og rul det op. Kom det på køl (gerne natten over).
- 3
Skræl bagekartoflerne og riv dem groft. Vend det sammen med lidt salt og pres så meget væske ud, som muligt. Kom sort peber, æg og 1/3 af skalotteløget i massen – bland det godt rundt. Form 4 flade rösti.
- 4
Steg dem gyldne i lidt olie og smør på en pande, indtil de er gyldne (ca 5 minutter på hver side). Lun rösti i ovnen inden servering.
- 5
Kog rødbederne møre i letsaltet vand – kogetiden afhænger af hvor små/store rødbederne er. Smut dem fri for skind når de er kølet af. Hvis rødbederne er meget store, kan de portioneres ud i mindre stykker. Vend rødbederne i dukkah, så de er helt dækket.
- 6
For at lave portvinsglacen til hovedretten, skal portvin reducere til der cirka er 1 dl tilbage. Kom rødvinssauce på (eventuelt sammen med lidt timian) og kog det op. Sigt saucen og pisk 1 spsk smør i. Smag saucen til med salt, peber og resten af skalotteløget. Lun saucen inden servering.
- 7
Tag gerne kødet ud 30-60 minutter før stegning. Forvarm ovnen til 165° C. Kom fint salt og sort peber på og varm en pande og op ved høj varme med olie. Steg kødet på begge sider i 2-3 minutter til det får en god stegeskorpe på alle sider. Kom lidt smør på panden i det sidste minut. Lad det hvile i 5 minutter inden servering.
- 8
Ved servering, kom rösti på en tallerken og anret med rødbederne ovenpå. Kom de færdigtstegte kødstykker på tallerkenen sammen med en god skive af svampesmørret – lad gerne svampesmørret smelte lidt på kødet inden det kommer på tallerkenen.
