Tarteletskal med confiteret and og tyttebær
4 stk
Ingredienser
4 stk | tarteletskaller |
2 stk | confiterede andelår (med lidt andefedt) |
2 stk | løg |
1 fed | hvidløg |
100 g | ærter (friske eller frost) |
100 g | grønne bønner |
1 bundt | radiser |
1 potte | bredbladet persille |
1 dl | piskefløde (alternativt madlavningsfløde) |
1 tsk | dijonsennep |
1 stk | øko citron – både skal og saft |
1 spsk | smør (eller smagsneutral olie) |
Sort peber | |
Salt | |
Tyttebærmarmelade |
Tilberedning
- 1
Tag skindet af andelårene. Gem det gerne og steg det sprødt som topping (i ovnen mellem 2 stykker bagepapir, ved 190° indtil det er gyldent). Pluk andelår-kødet fra benet i grove stykker.
- 2
Snit løg og hvidløg fint og kom det i en passende gryde med smør og steg løgene gyldne. Kom andelår-kødet i og varm det igennem.
- 3
Tilsæt fløden, sort peber (efter smag), dijonsennep og citronsaft til gryden. Kog det op og smag til med salt.
- 4
Kom ærter og grønne bønner i og varm det igennem. Smag til med revet citronskal og eventuelt mere sort peber/salt.
- 5
Kom finthakket persille i lige inden servering.
- 6
Varm tarteletskallerne i ovnen, efter anvisningen på pakken.
- 7
Skær radiserne helt tynde og tilføj på toppen ved servering. Server gerne med lidt tyttebærmarmelade på toppen. HVIS du har stegt andeskindet sprødt, server også gerne det sprøde skind på toppen.
