Svineskank med grove grøntsager
4 personer
Ingredienser
| 1 stk | svineskank |
| 1 potte | rosmarin |
| 4 dl | æblejuice |
| 3 dl | øl |
| 2 fed | hvidløg |
| 6 stk | peberkorn |
| 2 dl | hønsefond |
| 4 stk | laurbærblade |
| 400 g | gulerødder |
| 400 g | rødbeder |
| 250 g | pastinak |
| Smagsneutral olie | |
| salt | |
| sort peber |
Tilberedning
- 1
Forvarm ovnen til 160°C.
- 2
Rids sværen i grove tern – men sørg for ikke at ridse ned i kødet.
- 3
Gnid svineskanken i lidt smagsneutral olie og gnid salt ind i sværen.
- 4
Kom øl, fond, laurbærblade, peberkorn og æblemost samt et par kviste rosmarin i et ildfast fad. Kom svineskanken i og bag det i ovnen ved 160°C i cirka en time – kom gerne lidt af lagen over svineskanken mens den steger.
- 5
Imens skanken steger, skrælles grøntsagerne og skæres i stave.
- 6
Efter 1 time tages skanken ud. Fjern lauerbærblade og peberkorn fra lagen. Kom skanken tilbage i ovnen ved 160°C og steg videre i endnu en times tid. Hold gerne øje med at der hele tiden er væde i fadet, så den ikke steger tør.
- 7
Tag stegen ud af ovnen og kom rodfrugterne i fadet og sæt tilbage i ovnen. Steg i yderligere 1 times tid – indtil stegen og rodfrugterne er helt møre.
- 8
Lad stegen hvile i 20-30 minutter inden den serveres.
- 9
Kom resterende væde i bunden af en stor tallerken, fordel rodfrugterne i fadet og kom skanken på toppen.
