Stegte ris med kylling og æg
4 personer
Ingredienser
200 g | ris |
1 stk | løg |
125 g | gulerødder |
125 g | sukkerærter |
0.5 stk | spidskål |
300 g | kyllingefilet |
4 stk | æg |
3 spsk | soya |
3 spsk | fiskesauce |
sesamolie |
Tilberedning
Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 29: Æg, kyllingefilet, spidskål, sukkerærter, gulerødder
- 1
Kog risene efter anvisningen på posen.
- 2
Pil skrællen af løget og skræl gulerødderne. Skær løg og gulerødder i små tern. Skær sukkerærterne i halve og snit spidskålen fint - brug evt. et mandolinjern.
- 3
Skær kyllingefileterne i tynde skiver. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.
- 4
Pisk æggene sammen i en skål. Varm en wok op med olie og steg æggene til bløde røræg - de skal blot lige have sat sig. Stil dem til side.
- 5
Kom lidt mere olie i wokken og steg kyllingestykkerne. Tilsæt grøntsagerne og lynsteg dem sammen med kyllingen. Tilsæt ris, røræg, soya og fiskesauce og rør rundt i wokken, mens du steger. Smag til med mere soya.
- 6
Server de stegte ris med sprøde grøntsager, kylling og æg. Velbekomme!
For ekstra smag: Top med limesaft og friske krydderurter.
