Steak fajitas med koriander og lime
4 personer
Ingredienser
| 500 g | tykstegsfilet |
| 1 spsk | instantkaffe |
| 2 spsk | paprikapulver |
| 1 tsk | salt |
| 0.5 tsk | tørret oregano |
| 0.5 tsk | tørret spidskommen |
| 0.5 tsk | hvidløgspulver |
| 0.5 tsk | chilipulver |
| 1 knivspids | kanel |
| 1 knivspids | sukker |
| 1 knivspids | salt |
| 3 stk | peberfrugter |
| 2 stk | rødløg |
| 1 potte | koriander |
| 100 g | creme fraiche 18% |
| 200 g | feta |
| 2 stk | avocado |
| 2 stk | lime |
| 75 g | salatmix |
| salt | |
| Olivenolie |
Tilberedning
- 1
Dup tykstegsfileterne tørre med et stykke køkkenrulle. Bland instantkaffe, salt og halvdelen af paprika sammen. Vend tykstegsfileterne i krydderiblandingen og lad det trække imens du forbereder grøntsagerne.
- 2
Blend koriander, halvdelen af feta og creme fraiche sammen indtil du har en tyk og cremet dressing – smag den til med salt.
- 3
Skær avocado og lime ud i både.
- 4
Skær peberfrugter og løg ud i strimler på cirka 1 cm bredde.
- 5
Varm en pande op med lidt olie og steg tykstegsbøfferne ved høj varme i cirka 2-3 minutter på hver side – lad dem trække i cirka 5 minutter på en tallerken/fad.
- 6
Kom peberfrugter og rødløg på panden sammen med en stor knivspids salt og lad det stege i 4-5 minutter. Imens blandes det næste krydderimiks – kom resten af paprika, oregano, spidskommen, hvidløgspulver, chilipulver, kanel, sukker og salt sammen.
- 7
Kom krydderimikset på panden sammen med grøntsagerne – sæt til siden. Skær tykstegsbøfferne ud i mundrette strimler. Smag til om de skal have lidt mere salt.
- 8
Opvarm tortillas efter anvisningen på pakken og anret steak, grøntsager og salatmix.
