Sød kartoffelsuppe med sprøde kikærter
4 personer
Ingredienser
| 2 dåser | kikærter |
| 650 g | søde kartofler |
| 300 g | gulerødder |
| 1 fed | hvidløg |
| 0.5 spsk | spidskommen |
| 7 dl | vand |
| 1 terning | grøntsagsbouillon |
| 1.5 dl | creme fraiche 9 % |
| olivenolie | |
| salt | |
| peber |
Tilberedning
Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 6: Søde kartofler
- 1
Tænd ovnen på 220° varmluft.
- 2
Skyl kikærterne og tør dem i et rent klæde. Vend kikærterne med olivenolie, salt og peber. Fordel kikærterne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 20-25 min.
- 3
Skræl de søde kartofler og gulerødderne og skær begge dele i grove stykker. Pil skrællen af hvidløget og hak det groft.
- 4
Varm en gryde op med olivenolie og svits spidskommen, søde kartofler, gulerødder og hvidløg heri i ca. 5 min. Tilsæt vand og grøntsagsbouillon og bring det i kog. Lad det koge i ca. 15 min.
- 5
Blend suppen med en stavblender. Tilsæt creme fraiche og smag til med salt og peber.
- 6
Server suppen i dybe skåle og top med sprøde kikærter.
For ekstra smag: Tilsæt tørrede chiliflager til suppen.
