Små butterdejstærter med karamelliseret løg, figner og gedeost
4 personer
Ingredienser
| 1 pakke | butterdej |
| 2 stk | rødløg |
| 2 spsk | smør |
| 1 spsk | olie |
| 1.5 tsk | honning |
| 100 g | gedeost |
| 1.5 spsk | fløde |
| 4 stk | figner |
| timian | |
| 1 stk | øko citron |
| sort peber | |
| flagesalt |
Tilberedning
- 1
Skær rødløg i tynde ringe.
- 2
Smelt smør og olie på en pande ved middelvarme. Kom rødløgene på med et nip salt. Lad det stege langsomt, indtil de er bløde og gyldne. Det tager cirka 15-20 minutter.
- 3
Kom honning og balsamico i. Lad det karamellisere i 5 minutter – smag gerne til med salt og eventuelt mere honning/balsamico.
- 4
Mens du laver karamelliserede rødløg, laves de små butterdejstærter. Forvarm ovnen til 200°C (alm ovn).
- 5
Skær butterdejen ud i firkanter på cirka 4 x 4 cm. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir – prik midten af butterdejen med en gaffel.
- 6
Skær fignerne ud i skiver, så du har hvad der svarer til 1-2 skiver figne pr. stykke udskåret butterdej.
- 7
Fordel det karamelliserede løg på midten af hver butterdejsfirkant og kom de skårne figner ovenpå. Kom lidt flagesalt og sort peber på toppen.
- 8
Bag dem i ovnen i 15-20 minutter, indtil de er gyldne og sprøde.
- 9
Mens butterdejstærterne bager, laves gedeostecremen ved at røre (ikke piske) gedeost og fløde sammen. Smag det til med salt, sort peber, citronsaft og lidt citronskal.
- 10
Lad de sprøde butterdejstærter køle lidt af. Kom gedeostecremen på toppen og pynt af med små stængler af timian, citronskal og eventuelt et par dryp balsamico.
