Sandwich med gyros, spidskål og agurk
4 personer
Ingredienser
| 300 g | færdig græsk gyros |
| 2 stk | rødløg |
| 1 dl | lagereddike |
| 0.5 dl | sukker |
| 0.5 dl | vand |
| 480 g | rugbrødssandwich |
| 0.5 stk | spidskål |
| 0.5 stk | agurk |
| 3 dl | yoghurt naturel |
| 1 fed | hvidløg |
| salt | |
| peber | |
| olivenolie |
Tilberedning
Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 43: Rugbrødssandwich, gyros, spidskål, løg
- 1
Opvarm ovnen til 200°C varmluft.
- 2
Steg gyroskødet på en pande med lidt olie.
- 3
Skræl løgene og skær dem i både. Hæld dem i en gryde sammen med eddike, sukker og vand. Bring lagen i kog og lad simre i 2-3 minutter. Lad løgene trække i gryden frem til servering.
- 4
Lun sandwichbrødene i ovnen eller på en brødrister.
- 5
Skyl spidskål og agurk og skær begge dele i mundrette stykker. Vend sammen med en hurtig dressing rørt sammen af yoghurt, presset hvidløg og lidt salt og peber efter smag.
- 6
Server lækre sandwich fyldt med salat, gyros og syltede rødløg.
