Risengrød tilberedt under dynen og serveret med bærkompot

4 personer

Ingredienser

Risengrød

3 dlvand
250 ggrødris
15 dlsødmælk

Bærkompot

200 gfrossen bærmix
1 spskvand
0.5 spskvaniljesukker
1 spsksukker

Tilberedning

Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 51A & 51B: Sødmælk
  • 1

    Kog vandet op i en gryde ved middel varme - hvis du har en støbejernsgryde, så brug denne, da den holder bedre på varmen. Tilsæt grødris og rør godt i et par minutter. Tilsæt mælk, bring det i kog under omrøring og lad grøden småkoge i 10 minutter under grundig omrøring. Sluk for varmen og læg låg på gryden.

  • 2

    Pak gryden godt ind i to håndklæder og herefter godt ind i en dyne. Lad gryden stå pakket ind i dynen ca. 50-60 minutter eller mere. Lav imens kompotten.

  • 3

    Hæld den frosne blanding i en gryde sammen med vand, vaniljesukker og sukker. Hvis du har rørsukker på lager så brug det. Lad det hele simre i 10 minutter og hak evt. de største bær i mindre stykker med grydeskeen.

  • 4

    Tilbage til grøden. Pak den ud af dynen og rør godt rundt. Smag til med lidt salt.

  • 5

    Server grøden med bærkompot på toppen og evt. med rød saftevand eller hvidtøl.

Risengrød tilberedt under dynen og serveret med bærkompot