Revelsben med knuste kartofler og pandestegte løg
4 personer
Ingredienser
Revelsben
| 12 stk | revelsben |
| olie | |
| salt | |
| peber | |
| 2 spsk | smør |
| 1 fed | hvidløg |
| Friske krydderurter |
Knuste kartofler
| 300 g | nye danske kartofler |
| 100 g | smør |
| 1 håndfuld | krydderurter |
| 1 fed | hvidløg |
| Citronskal fra ½ økologisk citron | |
| Citronsaft fra ½ økologisk citron |
Pandestegte løg
| 4 stk | zittauerløg |
| 1 spsk | olie |
| salt | |
| peber | |
| 2 kviste | timian |
| 1 spsk | smør |
Tilberedning
Revelsben
- 1
Smør revelsbenene godt ind i olie og krydr med salt og peber.
- 2
Kom dem i et ovnfast fad og tilbered dem i en forvarmet ovn på 170° i ca. 1 time. Tjek at de er møre. Tag nu benene op af fadet og dup dem tørre for evt. væske.
- 3
Varm en pande op og brus smørret op på panden.
- 4
Kom benene på panden og steg dem gyldne i smørret sammen med hvidløget og evt. krydderurter som f.eks. timian eller rosmarin.
Knuste kartofler
- 1
Kog kartoflerne og lad dem køle lidt.
- 2
Pres citronsaft og riv citronskal. Pres hvidløg.
- 3
Knus kartoflerne med en gaffel og kom dem i en gryde med smør, hvidløg og citronskal. Lad det hele koge op mens du rører rundt. Smag til med salt, peber og citronsaft.
- 4
Hak krydderurter fint og tilsæt lige før servering.
Pandestegte løg
- 1
Fjern top og bund på løgene og del dem på midten.
- 2
Kom lidt olie på en pande. Læg løgene på panden med skæresiden nedad og tænd for varmen. Steg løgene gyldne og skru lidt ned for varmen.
- 3
Tilsæt smør og timian. Dæk løgene med et stykke stanniol og steg videre indtil løgene er møre.
