Quinoa med mexikansk inspireret pulled chicken
4 personer
Ingredienser
| 240 g | quinoa |
| 8 stk | kyllingeoverlår, uden ben & skind |
| 1 stk | løg |
| 2 fed | hvidløg |
| 1 stk | rød peberfrugt |
| 1 stk | grøn peberfrugt |
| 2 tsk | tørret koriander |
| 0.5 spsk | tørret spidskommen |
| 3 spsk | tørret paprika |
| 1 spsk | tomatkoncentrat |
| 2 dl | fond, gerne høns |
| 2 stk | avocado |
| 1 glas | syltede rødløg |
| 1 potte | koriander |
Tilberedning
- 1
Tilbered quinoa efter anvisningen på pakken.
- 2
Fintsnit løg, hvidløg og peberfrugterne.
- 3
Kom lidt olivenolie i bunden af en gryde. Tilføj løg og peberfrugter og lad det stege i 5-7 minutter. Tilføj herefter hvidløg og de tørrede krydderier samt tomatkoncentrat.
- 4
Kom kyllingeoverlår i gryden sammen med fond og kom lidt salt og sort peber i. Lad det koge sammen i 20-25 minutter indtil kyllingen er mør og saucen er tyknet let.
- 5
”Træk” kyllingen fra hinanden med to gafler i gryden og smag det hele til (eventuelt med lidt ekstra salt eller peber).
- 6
Server med avocado, syltede rødløg og snittet koriander på toppen.
Tip: Hvis din sauce skal være tykkere lad den da koge et par minutter længere – hvis den derimod skal være tyndere kan du give den lidt vand.
