Pastasalat med avocadocreme, kalkunbacon og grønt
4 personer
Ingredienser
| 200 g | avocado i tern |
| 300 g | fuldkornspasta |
| 4 stk | æg |
| 200 g | kalkunbacon |
| 50 g | mandler |
| 200 g | frosne ærter |
| 250 g | cherrytomater |
| 1 fed | hvidløg |
| 1.5 dl | creme fraiche 18% |
| 0.5 stk | citron |
| 4 skiver | grov cafésandwich |
| salt | |
| peber | |
| olivenolie |
Tilberedning
- 1
Optø avocadternene så de er klar til senere.
- 2
Kog pastaen efter anvisningen på posen. Overhæld herefter pastaerne med koldt vand.
- 3
Kog æggene i ca. 9 min. og overhæld dem herefter med koldt vand. Skær dem i kvarte.
- 4
Læg kalkunbaconen på en kold pande med lidt olie og tænd for varmen. Steg baconen sprød og lad baconen dryppe af på et stykke køkkenrulle. Del derefter baconen i mindre stykker.
- 5
Rist mandlerne på en tør pande til de får farve og køl dem af på en tallerken. Hak dem herefter groft.
- 6
Hæld ærterne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå i et par minutter og hæld vandet fra. Skyl tomaterne og skær dem i mindre stykker.
- 7
Blend de optøede avocadotern i en minihakker eller med en stavblender med hvidløg, creme fraiche og saften fra en citron. Smag til med salt og peber.
- 8
Rist toastbrødet i ovnen eller på en brødrister.
- 9
Du kan enten vende alle ingredienser i en stor skål eller du kan sætte alle ingredienserne på bordet, så man selv kan sammensætte sin egen pastasalat. Server med det ristede brød som tilbehør.
