Pad thai med kylling og gulerødder. Hertil edamamebønner
4 personer
Ingredienser
| 200 g | risnudler |
| 3 stk | forårsløg |
| 2 fed | hvidløg |
| 3 cm | ingefær |
| 400 g | gulerødder |
| 300 g | kyllingeinderfilet |
| 300 g | edamamebønner |
| 3 stk | æg |
| 4 spsk | soya |
| 4 spsk | østerssauce |
| 0.5 dl | vand |
| 1 stk | lime |
| 1 spsk | rørsukker |
| 100 g | peanuts |
| rapsolie | |
| salt | |
| peber |
Tilberedning
- 1
Kog nudlerne i en gryde efter anvisningen på pakken og overhæld dem herefter med koldt vand. Hæld vandet fra og vend nudlerne med lidt olie, så de ikke klistrer sammen. Stil dem til side.
- 2
Hak forårsløg, hvidløg og skrællet ingefær fint. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde stave.
- 3
Skær kyllingen i mundrette bidder og steg dem i olie i en pande ved høj varme. Krydr med lidt salt og peber. Når kødet har taget farve og lige er gennemstegt, tages kyllingestykkerne af panden og sættes til side.
- 4
Tilbered edamamebønnerne, som anvist på posen.
- 5
Steg forårsløg, ingefær, hvidløg og gulerødder i olie i en wok eller dyb pande. Steg et par minutter. Pisk æggene sammen og tilsæt dem under omrøring i 1-2 min, så de bliver som røræg men ikke sætter sig fast i bunden.
- 6
Bland nu en sauce sammen af soyasauce, østersauce, vand, saften fra en lime og sukker. Vend saucen sammen med nudler og kylling i wokken og vend det godt sammen. Smag evt. til med lidt mere østerssauce, lime og sukker.
- 7
Server den lækre pad thai med peanuts på toppen og edamamebønner som tilbehør.
