Ølbraiserede grisekæber med kartoffel-rodfrugtmos
4 personer
Ingredienser
Ølbraiserede grisekæber
| 800 g | grisekæbe |
| salt | |
| peber | |
| 1 stk | tomat |
| 1 stk | persillerod |
| 1 stk | gulerod |
| 1 stk | løg |
| 0.5 l | mørk øl |
| 1 spsk | hvedemel |
Kartoffel-rodfrugtmos
| 750 g | kartofler |
| 3 stk | persillerod |
| 2 dl | mælk |
| 25 g | smør |
Grøntsager
| 2 stk | gulerod |
| 1 stk | porre |
| 0.5 dl | olie |
Tilberedning
Ølbraiserede grisekæber
- 1
Fjern eventuelle sener fra kæberne og dub dem med køkkenrulle.
- 2
Brun og krydr svinekæberne på alle sider i en gryde med smør og tag dem op.
- 3
Skær persillerod, gulerod og løg i rustikke tern og tomater i kvarter. Sauter persillerod, gulerod og løg.
- 4
Tilsæt tomat, grisekæberne og den mørke øl - suppleret med vand indtil det dækker og lad det simre i ca. 1,5-2 timer til kødet er mørt.
- 5
Kog væsken ind til der er ca. 2 ½ dl tilbage. Si herefter saucen.
- 6
Smag saucen til med salt og peber og jævn den evt. med en meljævning.
Kartoffel-rodfrugtmos
- 1
Skær kartofler og persillerod i tern.
- 2
Kog kartofler og persillerod møre. Hæld vandet fra.
- 3
Mos kartofler og persillerod. Tilsæt mælk og smør og smag til med salt og peber.
Grøntsager
- 1
Damp gulerødder møre i 1 spsk vand og tilsæt salt.
- 2
Snit porren i tynde strimler. Dup dem tørre i køkkenrulle.
- 3
Varm olien op. Frittér porrestrimlerne ved jævn varme, så de ikke bliver mørke, men beholder den grønne farve.
- 4
Pynt ev. med sprødstegt parmaskinke
