Nem tærte med kylling og sprød salat med parmesan
4 personer
Ingredienser
| 275 g | Tærtedej |
| 1 stk | Porre |
| 5 stk | Æg |
| 200 g | Hytteost |
| 300 g | Kyllingestrimler |
| 1 stk | Hjertesalat |
| 20 stk | Cherrytomater |
| 20 g | Revet parmesan |
| Olivenolie | |
| Salt | |
| Peber |
Tilberedning
Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 41: Tærtedej og ferske stegte kyllingestrimler.
- 1
Tænd ovnen på 180°C varmluft.
- 2
Fordel dejen i en smurt tærteform og skær evt. lidt af siderne, alt efter hvor stor din tærteform er. Prik bunden med en gaffel og bag bunden i ovnen i ca. 5 min. Tag bunden ud og skru herefter ovnen op på 200°C varmluft.
- 3
Imens tærten bager: Skær top og bund af porren, vask den grundigt og snit den fint. Rør æg, hytteost, porre, kyllingestrimler, salt og peber sammen.
- 4
Hæld fyldet over tærtebunden og bag tærten i ca. 25 min. til tærtefyldet har sat sig og tærten har fået en gylden overflade.
- 5
Skyl hjertesalaten og cherrytomaterne og skær begge dele ud efter eget ønske. Vend salat og tomater sammen med parmesan og olivenolie og smag til med salt og peber.
- 6
Server tærten med den sprøde salat som tilbehør.
