Nem mørbradgryde med champignoner og ris
4 personer
Ingredienser
| 250 g | ris |
| 1 stk | svinemørbrad |
| 1 stk | løg |
| 250 g | gulerødder |
| 200 g | brune champignon |
| 1.5 spsk | paprika |
| 1 dåse | hakkede tomater |
| 70 g | tomatpuré |
| 3 dl | piskefløde |
| 1 terning | grøntsagsbouillon |
| salt | |
| peber | |
| olivenolie |
Tilberedning
Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 12: Svinemørbrad, løg, piskefløde
- 1
Kog risene efter anvisningen på pakken.
- 2
Skær mørbraden i mundrette stykker. Varm en gryde op med olie og brun mørbradstykkerne godt af. Krydr med salt og peber.
- 3
Imens mørbradstykkerne steger: Pil skrællen af løget og hak det fint. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Skyl og rens champignonerne og skær dem i kvarte.
- 4
Steg grøntsagerne sammen med mørbradstykkerne og paprika. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, piskefløde og smuldret bouillon. Lad retten simre i ca. 20 min. og smag til med salt og peber.
- 5
Server mørbradgryden med dampende varme ris og top evt. med friskhakket persille, hvis du har det på lager. Og skal der virkelig være fest, kan du også tilsætte cocktailpølser eller almindelige pølser i skiver i mørbradgryden.
