Mild kyllingekorma med gulerødder, ris og creme fraiche - til to dage
4 personer
Ingredienser
| 600 g | jasminris |
| 2 stk | løg |
| 3 fed | hvidløg |
| 4 cm | frisk ingefær |
| 800 g | gulerødder |
| 800 g | kyllingelårfilet med honning og chili |
| 1.5 spsk | karry |
| 0.5 spsk | spidskommen |
| 0.5 spsk | stødt koriander |
| 0.5 spsk | stødt kanel |
| 0.5 spsk | stødt kardemomme |
| 8 dl | kokosmælk |
| 100 g | cashewnødder |
| 2 terninger | hønsebouillon |
| 2 dl | fraiche 5% |
| salt | |
| peber | |
| rapsolie |
Tilberedning
- 1
Kog risene efter anvisning på posen.
- 2
Skræl løg, hvidløg og ingefær og hak det hele fint. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Skær til sidst kyllingen i mundrette stykker - husk god køkkenhygiejne.
- 3
Svits løg, hvidløg og ingefær sammen med kyllingen i lidt olie i en stor gryde, til kyllingen er brunet af. Tilsæt herefter alle krydderierne.
- 4
Blend cashewnødderne sammen med halvdelen af kokosmælken til en glat creme. Hæld kokoscremen i gryden sammen med resten af den alm. kokosmælk, smuldret bouillon og gulerødder. Lad kormaen simre under låg i ca. 20 minutter. Smag til med salt og peber.
- 5
Server kormagryden med ris og fraiche på toppen. Husk at gemme ca. halvdelen af kormaen til i morgen. Gemmer du også ris skal de køles hurtigt ned i køleskabet.
