Kyllingeinderfilet med tomatlasagne og salat

4 personer

Ingredienser

Tomatlasagne

4 stkløg
1 fedhvidløg
0,5 tsktørret timian
2 tskolivenolie
6 stilkebladselleri
1 dåsehakkede tomater
1 tskfint salt
0,5 tskpeber
200 glasagneplader
3 stktomat
100 grevet ost
1 tskolie til smøring af fad

Kylling

400 gkyllingeinderfilet
1 tskolivenolie
1 tskfint salt
peber

Salat

2 posersalat
2 spskbalsamico

Tilberedning

Tomatlasagne

  • 1

    Skræl løg og hvidløg og hak det fint. Rens bladselleri og skær i tynde skiver. Skyl tomater og skær dem i skiver.

  • 2

    Sauter løg og hvidløg med timian i olie i en gryde ved jævn varme i ca. 5 min. Tilsæt bladselleri og hakkede tomater. Kog saucen i ca. 5 min. og smag til med 1 tsk. fint salt og peber.

  • 3

    Smør et ovnfast fad (ca. 15 x 25 cm) med olie.

  • 4

    Læg et tyndt lag tomatsauce i bunden af fadet, og læg herefter et lag lasagneplader. Gentag til alt er brugt op. Øverste lag skal være tomatskiver og revet ost.

  • 5

    Sæt lasagnefadet i ovnen ved ca. 175° i 25-30 min.

Kylling

  • 1

    Pensl kyllingeinderfileterne med olie og krydr med salt og peber.

  • 2

    Sæt dem på små spyd, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og steg sammen med lasagnen.

Salat

  • 1

    Skyl og rens salaten. Dryp med lidt balsamico eller citronsaft.

  • 2

    Anret tomatlasagne, kylling og salat på tallerkener og servér.

Dette er en nøglehulsmærket opskrift.
Kyllingeinderfilet med tomatlasagne og salat