Krydrede kødboller og bulgursalat

4 personer

Ingredienser

Krydrede kødboller

1 stkløg
1 spskolie
1 dåsehakkede tomater
350 ghakket oksekød (4-7%)
0,5 tskrevet muskatnød
0,5 stkøkologisk citron
1 fedhvidløg
20 grosiner
1 tsksalt
peber

Bulgursalat

200 gbulgur
300 ggrønne bønner
1 spskolie
1 knivspidsstødt chili
1 spskcitronsaft
1 stktomat
1 stkagurk
1 bundtforårsløg
1 spskmynte
1 bundtpersille
1 tskfint salt

Tilberedning

Krydrede kødboller

  • 1

    Skræl løg og skær det i tern. Svits løget i olie i en gryde og tilsæt herefter de flåede tomater og vand.

  • 2

    Bring det i kog og lad det koge ved svag varme i ca. 20 minutter.

  • 3

    Smag til med salt og peber. Tænd ovnen på 180°. Fordel saucen i en bradepande eller et ildfast fad.

  • 4

    Skyl citron og riv citronskal. Riv muskatnød og hak hvidløg fint.

  • 5

    Rør kødet sammen med revet muskat, citronskal, hvidløg, rosiner, salt og lidt peber.

  • 6

    Form runde kugler på størrelse med golfkugler og kom dem i tomatsaucen. Bag dem i ovnen til de er gennembagte, ca. 20 minutter.

Bulgursalat

  • 1

    Skyl bulgur i rigeligt, koldt vand. Kog den efter anvisningen på posen i vand tilsat salt.

  • 2

    Kom den kogte bulgur over i en skål og rør forsigtigt olie i. Lad det køle af.

  • 3

    Kog bønnerne og lad dem køle af.

  • 4

    Tilsæt chili og citronsaft til skålen med bulgur. Bland det godt. Smag til med salt.

  • 5

    Skyl og rens tomat, agurk, forårsløg, mynte og persille.

  • 6

    Skær tomat og agurk i små tern, forårsløg i fine strimler og hak mynte og persille.

  • 7

    Bland den afkølede bulgur med tomat, agurk, forårsløg, grønne bønner, frisk snittet mynte og hakket persille.

  • 8

    Servér de krydrede kødboller med bulgursalat.

Dette er en nøglehulsmærket opskrift.
Krydrede kødboller og bulgursalat