Koldskål med ristede havregryn og jordbær
4 personer
Ingredienser
Koldskål
0,5 stk | appelsin |
1 stk | citron |
2 stænger | vaniljestang |
6 stk | æggeblommer |
100 g | rørsukker |
1 spsk | kardemomme |
2 dl | sødmælks yoghurt |
1 l | kærnemælk |
Ristede havregryn
1 bakke | jordbær |
50 g | smør |
100 g | sukker |
200 g | havregryn |
Tilberedning
Ristede havregryn
- 1
Skyl og skær jordbær i skiver.
- 2
Smelt smør på en pande til det har bruset op. Tilsæt sukker som smeltes sammen med smørret. Pas på fingrene, det bliver meget varmt!
- 3
Når massen er lysebrun, tilsættes havregryn. Rør grundigt igennem og tag de ristede havregryn af varmen. Put det hele i et ildfast fad og lad det afkøle.
Koldskål
- 1
Pres saft og riv skallen fra appelsin og citron. Flæk vaniljestængerne og tag kornene ud.
- 2
Pisk alle ingredienser til koldskål sammen, undtagen yoghurt og kærnemælk. Brug gerne en røremaskine, da der skal piskes til massen er helt hvid.
- 3
Tilsæt yoghurt og kærnemælk lidt ad gangen og pisk videre ca. 5 min.
- 4
Anret koldskål i dybe tallerkener. Læg jordbærskiver i bunden, hæld koldskål oven på bærrene og drys til sidst med de ristede havregryn. Servér straks.