Kartoffelsalat vendt i avocadocreme og grillost. Hertil hvidløgsflutes
4 personer
Ingredienser
650 g | små kartofler |
220 g | grillost |
2 stk | hvidløgsflute |
2 stk | avocado |
1 fed | hvidløg |
1.5 dl | madlavningsfløde 4 % |
50 g | solsikkekerner |
1 stk | rød peberfrugt |
75 g | feldsalat |
olivenolie | |
salt | |
peber |
Tilberedning
- 1
Fyr op for grillen hvis vejret er til det eller find din bedste pande frem og tænd ovnen, hvis du laver mad indendørs.
- 2
Skræl eller skrub kartoflerne og kog dem i saltet vand. Skyl dem herefter i koldt vand.
- 3
Krydr grillosten medmindre du har investeret i den marinerede udgave. Så bruger du den bare, som den er. Steg osten hel på grillen eller i lidt olie på en pande.
- 4
Lun hvidløgsflutene i ovnen efter anvisningen på posen eller varm dem på grillen.
- 5
Flæk avocadoen og fjern stenen. Blend avocadokødet med hvidløg og madlavningsfløde og smag til med salt og peber.
- 6
Rist solsikkekernerne på en tør pande til de har taget farve. Køl dem af på en tallerken. Skyl og rens peberfrugten og skær den i tern. Skyl feldsalaten grundigt. Bland kartoflerne med grøntsager, solsikkekerner og avocadocreme.
- 7
Skær grillosten i skiver og server dem på toppen af kartoffelsalaten med de lune hvidløgsflutes som tilbehør. Velbekomme!
