Jordbærtærte i fad - uden marcipan
12 personer
Ingredienser
4 stk | æg |
300 g | sukker |
3 dl | rapsolie |
2 stk | økologisk citron |
200 g | hvedemel |
0.5 spsk | bagepulver |
0.5 spsk | vaniljesukker |
65 g | pulver til kagecreme |
4 dl | mælk |
2.5 dl | piskefløde |
350 g | jordbær |
70 g | mørk pålægschokolade |
Tilberedning
- 1
Opvarm ovnen til 180° varmluft.
- 2
Pisk æg og sukker luftigt. Tilsæt olie og fintrevet skal fra 1 stk. skyllet citron og saften fra begge citroner. Hvis citronerne er meget små, så tilsæt 2 spsk. koldt vand.
- 3
Bland de tørre ingredienser godt sammen i en skål: Mel, bagepulver og vaniljesukker. Tilsæt melblandingen i æggeblandingen og pisk det hele godt sammen.
- 4
Smør et ovnfast fad på ca. 30 x 40 cm eller læg et stykker bagepapir i fadet. Hæld dejen i formen og bag den i 30-35 minutter - eller til der ikke hænger dej fast, når du prikker i kagen med en strikkepind.
- 5
Bland kagecremen sammen med mælken efter anvisningen på pakken. Imens cremen hviler kan du piske fløden til flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummet sammen med kagecremen til du har en ensartet masse.
- 6
Skyl jordbærrene, fjern stilkene og skær dem i kvarte.
- 7
Når kagen er færdigbagt og stadig varm, fordeles pålægschokoladen på toppen af kagen. Lad chokoladen smelte og smør den ud, så den dækker. Smør cremen ovenpå i et jævnt lag og fordel jordbærrene øverst.
- 8
Spis kagen med det samme eller stil den på køl indtil servering. Velbekomme!
