Hvedekerner med hjertesalat, feta & grønne asparges

4 personer

Ingredienser

400 ghele hvedekerner
4 stksmå hjertesalater (gerne rød hjertesalat)
4 stkrødløg
3 stkpeberfrugt
200 gfetaost
1 bundtgrønne asparges
1 dlæblecidereddike, ell lign.
2 spskhonning
2 spskdijon sennep
Smagsneutral olie
2 stkcitroner, skal & saft
1 bundtdild
sort peber
salt

Tilberedning

  • 1

    Kog hvedekernerne i godt saltet vand, i 30-35 minutter – når hvedekernerne er færdigkogte, sigtes vandet fra og kernerne får lov til at dampe af, så de ikke er varme ved servering. (skal det gå hurtigt, skylles de i iskoldt vand).

  • 2

    Skyl hjertesalaterne, og snit dem fint.

  • 3

    Knæk bunden af de grønne asparges og skær dem i grove stykker – snit ligeledes rødløg og peberfrugterne op.

  • 4

    Pisk honning, æblecidereddike, Dijon sennep, skallen fra 1 citron, salt og peber sammen – tilføj langsomt smagsneutral olie, mens der piskes – indtil det er en tyk, cremet vinaigrette.

  • 5

    Vend vinaigretten i de afkølede hvedekerner og kom snittet hjertesalat, rødløg, grønne asparges i – bræk fetaen ud i grove stykker og vend i salaten.

  • 6

    Smag salaten til med sort peber, citronskal og eventuelt mere vinaigrette.

  • 7

    Anret salaten med groft plukket dild på toppen.

Tips: Vinaigretten kan med fordel tilføjes timian, dild eller andre krydderurter. Asparges kan både fungere rå eller tilberedt i denne ret.
Hvedekerner med hjertesalat, feta & grønne asparges