Huevos Rancheros med bagte æg

4 personer

Ingredienser

1 stkløg
2 fedhvidløg
1 stkrød peberfrugt
1 stksquash
0.5 spskstødt koriander
0.5 spskspidskommen
0.5 spskpaprika
1 dåsekidneybønner
1 dåsehakkede tomater
285 gløse majs
4 stkæg
2 stkfuldkornstortillas
1 stklime
1.5 dlcreme fraiche 9 %
olivenolie
salt
peber

Tilberedning

Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 10: Æg
  • 1

    Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

  • 2

    Pil skrællen af løg og hvidløg og skær dem i tern. Skyl peberfrugten, fjerne kernehuset og skær den i små tern. Skyl squashen og riv den på den grove side af et rivejern.

  • 3

    Varm en dyb pande, der kan tåle at gå i ovnen, op med olivenolie og svits løg og hvidløg sammen med stødt koriander, spidskommen og paprika.

  • 4

    Tilsæt drænede kidneybønner, hakkede tomater, squash, peberfrugt og drænede majs og lad det hele simre i ca. 5 min. Smag til med salt og peber. Slå æggene ud på toppen af retten og bag den i ovnen i ca. 10 min.

  • 5

    Pensl tortillapandekagerne med olivenolie og skær eller klip dem i små trekanter eller hvilken som helst form, du ønsker. Fordel tortillachipsene på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med salt. Bag de hjemmelavede tortillachips i 5-7 min.

  • 6

    Skær limen i både og hæld cremefraiche i en lille skål. Server huevos rancheros med sprøde tortillachips, cremefraiche og lime.

For ekstra smag: Top med friske koriander.
Huevos Rancheros med bagte æg