Hindbærsnitter

10 stk

Ingredienser

Hindbærsnitter

300 ghvedemel
200 gsmør
100 gflormelis
1 stkæg
1 spskvaniljesukker

Fyld

2 dlhindbærmarmelade

Glasur

200 gflormelis
2 spskvand eller citronsaft

Tilberedning

Mørdej

  • 1

    Skær det kolde smør i små tern.

  • 2

    Bland hvedemel og flormelis i en stor skål. Tilsæt de kolde smørtern, og smuldr dem sammen med melet til en kornet masse.

  • 3

    Tilsæt æg og vaniljesukker, og ælt dejen hurtigt sammen til den er glat. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og lad hvile i køleskabet i mindst 30 minutter. Forvarm ovnen til 200°.

  • 4

    Del dejen i to lige store portioner. Rul hver portion ud på et let melet bord til et rektangel på ca. 3 mm tykkelse. Prøv at få de to lag så ens som muligt.

  • 5

    Læg de to dejplader på hver sin bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 8-10 minutter, eller indtil de er let gyldne. Lad dem køle helt af.

Fyld og glasur

  • 1

    Når de to dejplader er afkølede, smøres hindbærmarmelade jævnt på den ene plade. Læg forsigtigt den anden dejplade oven på den med marmelade.

  • 2

    Bland flormelis med vand eller citronsaft til en tyk, men stadig flydende glasur. Fordel glasuren jævnt på den øverste dejplade.

  • 3

    Når glasuren er stivnet, skæres kagen i snitter af den ønskede størrelse.

Hindbærsnitter