Helstegt poussin med bønner, pommes fondant og stegte svampe

4 personer

Ingredienser

4 stksmå poussiner
3 stkøko citroner
2 håndfuldekrydderurter m. stilk
6 fedhvidløg
150 gsmør
500 ggrønne bønner
2 stkskalotteløg
2 bøttersvampesauce
16 stkkartofler
1.5 dlhønsefond
400 gsvampemix
25 gfriskhakket persille
olie
salt
peber

Tilberedning

  • 1

    Tænd ovnen på 200° C (almindelig ovn).

  • 2

    Dup poussinerne tørre og drys dem med salt og peber (både indeni og udenpå).

  • 3

    Fyld alle fuglene med ½ citron, urter og et fed hvidløg (i hver fugl). Gnid skindet med smør og et par dryp olie.

  • 4

    Kom poussinerne i et ovnfast fad og steg dem i 30-40 minutter. Bemærk at stegetiden afhænger meget af din ovn (men kernetemperaturen skal være 70-72° C). Pensl gerne alle poussinerne undervejs med stegeskyen.

  • 5

    Lad poussinerne hvile i 10 minutter, inden servering.

  • 6

    Skræl kartoflerne og halver dem.

  • 7

    Kom dem på en pande med lidt smør og steg dem gyldne på skærefladen. Hæld hønsefond over og kom et par kviste timian i sammen med lidt salt.

  • 8

    Dæk panden til med stanniol/folie og bag dem i ovnen i cirka 25 minutter – indtil kartoflerne er møre og hønsefonden næsten er reduceret væk. Bemærk at din pande skal være godkendt til ovnen – hvis den ikke er, så kom kartoflerne over i et ildfast fad og følg stepsene som i opskriften.

  • 9

    Nip alle enderne af bønnerne. Imens du gør det, koges en gavmild mængde vand op med rigeligt salt. Kom bønnerne i når vandet koger og lad dem blanchere i simrende vand i cirka 2 minutter. Kom dem herefter i iskoldt vand.

  • 10

    10. Snit to hvidløg helt fint. Lige inden servering sauteres skalotteløg og hvidløg på en pande med lidt smør. Kom bønnerne på og lad dem lynstege i 2 minutter. Smag til med salt, sort peber og friskrevet citronskal.

  • 11

    Rens svampene fri for jord og nip bunden af.

  • 12

    Lige inden servering steges svampene gyldne i olie og smør. Når de er gyldne, tages de fra panden og smages til med salt og friskkværnet sort peber (evt også lidt citronskal).

  • 13

    Varm saucen op og smag den gerne til (eventuelt med lidt fløde/citron).

  • 14

    Fordel poussiner, grønne bønner og stegte svampe på tallerkenerne og hæld lidt svampesauce på tallerkenen.

Tip: Du kan fylde poussinerne med lige det du vil af krydderurter – men lad det gerne være et gennemgående tema hele vejen igennem – så du også bruger de samme urter i kartoflerne.
Helstegt poussin med bønner, pommes fondant og stegte svampe