Hakkebøffer med bacon, pandesauce, kartoffelrøsti og grøn salat

4 personer

Ingredienser

600 gkartoffelrøsti
100 gbacon i skiver
50 gsolsikkekerner
0.5 stkicebergsalat
1 stkmozzarella
0.5 pottefrisk basilikum
4 stkfærdigformede hakkebøffer
3 dlmadlavningsfløde 4 %
1 terninggrøntsagsbouillon
0.5 spsktimian
salt
peber
olivenolie
smør
dressing efter eget valg

Tilberedning

Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 25: Kartoffelrøsti, bacon i skiver, solsikkekerner, icebergsalat, mozzarella, færdigformede hakkebøffer, madlavningsfløde 4 %
  • 1

    Tænd ovnen på 210° varmluft. Læg røstiene på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen som anvist på posen. Husk at vende dem undervejs.

  • 2

    Læg baconskiverne på en kold pande og tænd for varmen. Steg baconen sprød og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle.

  • 3

    Rist solsikkekernerne på en tør pande til de har taget farve. Lad dem køle af på en tallerken. Skyl salaten og skær den i strimler. Riv mozzarellaen i mindre stykker. Bland salat, solsikkekerner, mozzarella og basilikumblade med en dressing efter eget valg.

  • 4

    Steg bøfferne på en pande i lidt smør og olie til de er, som du bedst kan lide dem. Når bøfferne er næsten færdige, tager du dem af panden og dækker dem til. Lad stegeskyen blive på panden til sovsen.

  • 5

    Tilsæt madlavningsfløde på panden sammen med smuldret boullion og timian. Smag til med salt og peber.

  • 6

    Server hakkebøfferne med bacon, sovs, røsti og den grønne salat. Velbekomme!

Hakkebøffer med bacon, pandesauce, kartoffelrøsti og grøn salat