Glutenfri fastelavnsboller
10 stk
Ingredienser
Fastelavsboller
25 g | gær |
2.5 dl | sødmælk |
100 g | smør |
2 stk | æg |
0.25 tsk | salt |
1 tsk | kardemomme |
1 spsk | sukker |
250 g | glutenfri burgerbolle melblanding |
Creme
0.5 stang | vaniljestang |
2 stk | æggeblomme |
35 g | sukker |
10 g | majsstivelse |
1.5 dl | sødmælk |
Fyld
35 g | marcipan |
35 g | nougat |
Tilberedning
Fastelavnsboller
- 1
Smelt smøren i en gryde og tilsæt herefter mælken. Opvarm blandingen til 38°. Tag gryden af blusset og hæld den over i en skål.
- 2
Rør gær og sukker i skålen. Lad blandingen hvile i ca. 5 minutter.
- 3
Tilsæt salt, æg og kardemomme og rør sammen. Tilsæt melblandingen og rør kraftigt, til du har en dej uden klumper. Dejen skal være meget tynd.
- 4
Lad dejen hæve et lunt sted i 60 min.
Creme
- 1
I en gryde bringes mælk, korn fra vaniljestangen samt den tomme vaniljestang i kog.
- 2
I en skål piskes sukker og æggeblommer til det bliver lyst, næsten hvidt. Tilsæt majsstivelse uden at der piskes.
- 3
Tag vaniljestangen op af gryden med mælk og kasser vaniljestangen. Tilsæt vaniljemælken til skålen med æggemasse, mens der piskes grundigt.
- 4
Kom blandingen tilbage i gryden og lade det koge i omkring 1 minut eller til det skifter konsistens. Der skal røres meget, så det ikke brænder på, mens det varmes op.
- 5
Tag gryden af blusset så snart cremen skifter konsistens. Stil cremen på køl med husholdningsfilm over, indtil det skal bruges. Placer filmen så tæt på cremen som muligt så der undgås kondens.
Fyld
- 1
Form 10 runde boller med fugtige hænder og placer på en bageplade med bagepapir.
- 2
Lav 5-6 kugler af marcipan og nougat på ca. 1,5 cm.
- 3
Med en lille teske, laves en lille fordybning i 5 af de færdighævede boller. Læg marcipankuglen i hullet, luk hullet forsigtigt og vend bollerne på hovedet, så du får den glatte side op, når de bages.
- 4
Fyld de resterende 5 boller med cirka 1-1,5 spiseskefuld afkølet creme. Her lukkes hullet ikke som på de forrige, men bages åben. Du kan, med fugtige fingre, forsigtigt glatte kanterne, efter fyldet er kommet i.
- 5
Lad fastelavnsbollerne efterhæve i ca. 40 min. Forvarm ovnen til 210°.
- 6
Bag bollerne midt i ovnen i omkring 12-15 minutter.
- 7
Server bollerne lune og pynt med glasur eller andet festligt.
