Glutenfri citronkage med birkes
Ingredienser
Citronsirup
| 50 g | sukker |
| 0.5 stk | citron, friskpresset citronsaft |
| 2 spsk | vand |
Citronkage
| 175 g | smør, stuetemperatur |
| 175 g | sukker |
| 1 tsk | vaniljesukker |
| 100 g | mandelmel |
| 2 spsk | creme fraiche |
| 0.5 stk | citron, fintrevet skal |
| 0.75 dl | friskpresset citronsaft |
| 4 stk | æg |
| 175 g | glutenfri burgerbolle melblanding |
| 1.5 spsk | blå birkes |
| 2 tsk | bagepulver |
Glasur
| 200 g | flormelis (ca. 4 dl) |
| 2.5 spsk | friskpresset citronsaft |
| 0.5 stk | citron, fintrevet skal |
Tilberedning
- 1
Bland sukker, vand og citronsaft i en gryde og lad det koge til sukkeret er opløst. Lad citronsiruppen køle af til senere brug.
- 2
Pisk smør, vaniljesukker og sukker til det er lyst og luftigt. Tilsæt mandelmel, creme fraiche, citronskal og citronsaft og pisk til dejen er ensartet.
- 3
Pisk æggene i dejen til den er luftig. Bland melblanding, birkes og bagepulver sammen og rør det i blandingen.
- 4
Fordel dejen i en smurt form og bag i ovnen 45 min ved 175° almindelig ovn.
- 5
Vend kagen ud af formen og fordel citronsiruppen over den varme kage. Lad kagen køle af.
- 6
Bland flormelis og citronsaft og rør til en tyk glasur.
- 7
Fordel glasuren over kagen og riv citronskallen over. Pynt evt. kagen med knuste glutenfri påskeæg og farverigt krymmel.
