Gammeldags fastelavnsboller med remonce & pisket vaniljecreme
10 stk
Ingredienser
Gærdej
| 2.5 dl | mælk |
| 30 g | gær |
| 1 stk | æg |
| 530 g | mel |
| 6 g | kardemomme |
| 40 g | sukker |
| 175 g | smør |
Remonce
| 75 g | smør (stuetemperatur) |
| 75 g | sukker |
| 75 g | marcipan (revet) |
Vaniljecreme
| 4.5 dl | mælk |
| 120 g | sukker |
| 1 stk | vaniljestang |
| 25 g | maizena/majsstivelse |
| 5 stk | æggeblommer |
| 1.5 dl | fløde (piskes til flødeskum) |
Chokoladetop
| 200 g | mørk chokolade |
| 20 g | smør |
Tilberedning
Gærdej
- 1
Lun mælk, sukker & salt op til lillefingervarmt.
- 2
Pisk ægget i den lune mælk.
- 3
Ælt hvedemel og kardemomme i dejen i 5-7 minutter, indtil dejen er smidig.
- 4
Kom tern af smør i dejen mens den ælter og ælt til dejen er blank og smidig.
- 5
Lad gærdejen hæve i 1 time lunt, med et fugtigt viskestykke over sig – mens dejen hæver, lav da remonce og vaniljecremen.
Remonce
- 1
Rør smør, sukker og revet marcipan sammen.
Vaniljecreme
- 1
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en kniv – mas kornene ud i sukkeret.
- 2
Pisk æggeblommer, vaniljesukkeret og maizena sammen i en skål.
- 3
Kog mælk og den tomme vaniljestang op – når mælken koger tages vaniljestangen fra.
- 4
Pisk den kogende mælk i æggeblommerne, så det bliver en homogen masse – kom massen tilbage i gryden og lad det hele koge forsigtigt op – når vaniljecremen er kogt blank og tyk (det tager ikke lang tid) kommes den tilbage i skålen, husholdningsfilm kommes over og cremen sættes på køl.
- 5
Når cremen er kold, piskes den op og vendes med den piskede flødeskum (lige inden servering)
- 6
Kom cremen på en sprøjtepose.
Samling, bagning & chokoladetop
- 1
Rul gærdejen ud, således der kan skæres 10-12 firkanter ud på cirka 11x11 cm.
- 2
Fordel remoncen på midten af fastelavnsbolledejen og saml de 4 hjørner på midten – klem midten og alle kanterne sammen, således at fyldet ikke kan komme ud under bagningen (rul evt. forsigtigt bollerne helt runde på bordpladen).
- 3
Sæt fastelavnsbollerne med samlingen nedad på en bradepande beklædt med bagepapir.
- 4
Lad dem efterhæve et lunt sted, i 30-45 minutter under et fugtigt viskestykke.
- 5
Imens de efterhæver, forvarmes ovnen i 185°.
- 6
Bag fastelavnsbollerne i ovnen i 14-16 minutter afhængigt af ovnen – afkøl på en rist.
- 7
Når fastelavnsbollerne er afkølet, klippes/prikkes der et hul i bunden af bollerne og vaniljecremen fyldes i.
- 8
Smelt chokolade og smør ved lav varme på et komfur (eller i en mikroovn) – dyp toppen af fastelavnsbollerne i chokoladen – lad chokoladen sættes sig inden de serveres.
