Fyldig proteinsalat med linser og sprøde grøntsager. Hertil brød og hummus

4 personer

Ingredienser

300 ggrønne linser
250 ggrønne bønner
1 stkrød peberfrugt
3 stkæbler
1 pottebredbladet persille
0.5 stkspidskål
4 stksurdejsboller
0.5 dlbalsamicoeddike
1 spskdijonsennep
2 spskakaciehonning
0.5 dlolivenolie
1 fedhvidløg
2 dlgræsk yoghurt 10 %
1 spskspidskommen
0.5 stkcitron
salt
peber

Tilberedning

Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 7: Græsk yoghurt 10 %, surdejsboller, æble, grønne bønner, grønne linser
  • 1

    Opvarm ovnen til 200° varmluft.

  • 2

    Skyl linserne i en si og kog dem herefter i en gryde efter anvisningen på posen. Overhæld dem efterfølgende med koldt vand.

  • 3

    Nip enderne af bønnerne og skær dem i halve. Kog dem i saltet vand i ca. 5 minutter.

  • 4

    Skyl peberfrugt og æbler og skær begge dele i tern. Hak persillen fint. Skyl spidskålen og skær det i strimler.

  • 5

    Lun herefter surdejsbollerne i ca. 12 minutter.

  • 6

    Pisk eddike, sennep og honning sammen og rør herefter olien i. Smag til med salt og peber til dressingen smager, som du bedst kan lide den.

  • 7

    Blend 1/4 af linserne med en stavblender i en høj beholder sammen med hvidløg, græsk yoghurt, spidskommen og saften fra citronen. Smag linsehummussen til med salt og peber.

  • 8

    Vend resten af linserne sammen med grøntsagerne og dressingen og smag til med salt og peber.

  • 9

    Server salaten i skåle sammen med brød og linsehummus.

Fyldig proteinsalat med linser og sprøde grøntsager. Hertil brød og hummus