Fyldig broccolisuppe med bacon, pinjekerner og hvidløgsflute
4 personer
Ingredienser
1 stk | løg |
1 fed | hvidløg |
350 g | kartofler |
800 g | frosne broccolibuketter |
6 dl | vand |
1 terning | grøntsagsbouillon |
2 stk | hvidløgsflute med fuldkorn |
25 g | pinjekerner |
200 g | bacon i tern |
0.5 potte | persille |
2.5 dl | cremefine 15% |
olivenolie | |
salt | |
peber |
Tilberedning
Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 19: Frosne broccolibuketter, olivenolie
- 1
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- 2
Pil skrællen af løg og hvidløg og skræl kartoflerne. Skær det hele i grove stykker.
- 3
Varm en dyb gryde op med olivenolie og svits løg, hvidløg og kartofler. Tilsæt broccoli, vand og bouillon og lad det koge under låg i ca. 20 min.
- 4
Imens suppen koger: Lun flutene i ovnen. Rist pinjekernerne på en tør pande til de får lidt farver. Steg baconternene sprøde på en tør pande. Skyl persillen og hak den fint.
- 5
Blend suppen med en stavblender og rør cremefine i. Smag til med salt og peber.
- 6
Server suppen i skåle og top med bacon, pinjekerner, friskhakket persille og lune hvidløgsflutes som tilbehør. Velbekomme!
