Frikadeller med kartofler, sovs og grønt - til to dage
4 personer
Ingredienser
Frikadeller, kartofler, kål og ærter
2 stk | gulerødder |
2 stk | løg |
800 g | hakket kalv og flæsk |
0.5 spsk | salt |
2 stk | æg |
2.5 dl | mælk |
25 g | hvedemel |
1200 g | kartofler |
syltet rødkål | |
250 g | frosne ærter |
Sovs
2 dl | piskefløde |
1 terning | oksebouillon |
sovsekulør | |
0.5 stk | citron |
peber |
Tilberedning
- 1
Opvarm ovnen til 200° varmluft.
- 2
Skræl og riv gulerødderne på den fine side af et rivejern og hak løget fint. Rør kødet sammen med salt i en skål. Rør herefter gulerødder, løg og æg i farsen.
- 3
Tilsæt mælk og mel og rør til konsistensen er som tyk havregrød. Er den for lind og "vandet", tilsætter du lidt mere mel. Er den for fast, tilsætter du lidt mere mælk.
- 4
Form frikadeller af farsen og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i 20-25 minutter. Hvis du vil undgå fars på fingrene, kan du stoppe farsen i en frysepose, klippe hul i hjørnet og trykke små deller ud på pladen.
- 5
Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker, hvis de er store. Kog dem i saltet vand til de er møre.
- 6
Lun rødkålen i en gryde. Kog ærterne i 5 minutter. Og så til sovsen!
- 7
Hæld fløde og smuldret bouillonterning i en kasserolle og lad det koge op under omrøring. Tilsæt kulør, til sovsen har den farve, du synes, den skal have. Smag til med salt og peber, lidt citronsaft og stegesky fra dellerne i ovnen.
- 8
Server frikadellerne med sovs, kartofler, lun rødkål og kogte ærter. Velbekomme!
