Flæskesteg med parmesangratinerede kartofler og jordskokker

4 personer

Ingredienser

Flæskesteg

1 stkflæskesteg
3 dlvand
1 stkløg
3 stktimiankvist
0,75 spskgroft salt
Peber

Parmesangratinerede kartofler og jordskokker

500 gkartofler
500 gjordskok
0,5 spskolie
15 gparmesan
2 spskrasp
1 kvistrosmarin
3 kvistetimian

Sauce

3 dlsky fra kødet
1,5 spskhvedemel
2 spskbalsamico
1 spskribsgelé
kulør

Salat

250 gspidskål
150 ghjertesalat

Tilberedning

Flæskesteg

  • 1

    Rids sværen helt ned til kødet. Undgå at ridse i selve kødet. Skær løg i skiver.

  • 2

    Drys sværen med salt. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene. Krydr kødet med salt og peber.

  • 3

    Hæld vand i en lille bradepande. Læg løg i vandet. Læg en rist over. Læg kødet på risten.

  • 4

    Læg timiankviste under kødet. Læg evt. sammenkrøllet stanniol under kødet, for at få sværen til at ligge så vandret som muligt.

  • 5

    Stik et stegetermometer ind midt i kødet. Stil stegen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200°. Steg stegen til centrumtemperaturen er 55°.

  • 6

    Hvis sværen er sprød: Fortsæt stegningen ved 200°, indtil centrumtemperaturen er 65°. Hvis sværen ikke er sprød: Skru ovnen op på 250°, indtil centrumtemperaturen er 65°. Hold øje med at sværen ikke bliver for mørk.

  • 7

    Tag stegen ud af ovnen og hæld skyen fra i en skål eller lign. - den skal bruges igen.

  • 8

    Skær sværene af flæskestegen. Skær fedtet af mellem svær og kød og kasser fedtet. Skær kødet i tykke eller tynde skiver og pynt med sværene.

Sauce

  • 1

    Si skyen op i en gryde og skum fedtet fra. Der skal være 2-3 dl sky. Spæd til med vand, hvis der mangler væske.

  • 2

    Ryst melet ud i vand og rør det i skyen. Tilsæt balsamico.

  • 3

    Kog saucen igennem i ca. 5 minutter under omrøring. Smag til med salt, peber og evt. ribsgelé. Giv saucen lidt kulør.

Parmesangratinerede kartofler og jordskokker

  • 1

    Skrub kartofler og jordskokker og skær dem i halve. Læg dem i et ovnfast fad.

  • 2

    Dryp med olie og krydr med salt og peber. Stil dem i ovnen ved flæskestegen ved 200° i 15 minutter.

  • 3

    Bland friskrevet parmesan med rasp og krydderurter og drys det hen over kartofler og jordskokker.

  • 4

    Sæt fadet tilbage i ovnen i endnu ca. 20 minutter til kartoflerne er møre, og det er sprødt og lysebrunt.

Salat

  • 1

    Snit spidskålen meget tyndt og salaten fint og bland det.

Flæskesteg med parmesangratinerede kartofler og jordskokker