Fiskedeller serveret med kartoffeltern og broccoli. Hertil grov remoulade
4 personer
Ingredienser
1000 g | kartofler |
1 stk | broccoli |
400 g | fiskefars |
2 dl | mayonnaise |
100 g | pickles |
0.5 spsk | karry |
olivenolie | |
rapsolie | |
salt | |
peber |
Tilberedning
Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 43: Fiskefars og kartofler
- 1
Tænd ovnen på 200° varmluft.
- 2
Skyl og skrub kartoflerne og skær dem i små tern. Jo mindre tern, jo kortere tilberedning. Fordel kartoflerne på en bageplade beklædt med bagepapir og vend dem med olivenolie, salt og peber. Bag kartoflerne i ovnen i ca. 25 min.
- 3
Pluk små buketter af broccolien og kog dem møre i letsaltet vand.
- 4
Varm en pande op med rapsolie og form fiskedellerne med en ske. Steg fiskedellerne på begge sider til de har en fast konsistens og en gylden overflade.
- 5
Rør mayonnaise, pickles og karry sammen til en lækker remoulade.
- 6
Server fiskedellerne med kartoffeltern, broccoli og grov remoulade. Velbekomme!
