Fiskedeller med kartofler og bagt blomkål. Hertil dildsauce
4 personer
Ingredienser
| 500 g | nye kartofler |
| 1 stk | blomkål |
| 400 g | fiskefars |
| 2.5 dl | madlavningsfløde 8 % |
| 1 spsk | majsstivelse |
| 1 dl | vand |
| 1 bundt | dild |
| 500 g | stenfri vindruer |
| olivenolie | |
| rapsolie | |
| salt | |
| peber |
Tilberedning
- 1
Tænd ovnen på 200°C varmluft.
- 2
Skrub og skyl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Det tager ca. 10 minutter.
- 3
Pluk små buketter af blomkålen og vend dem sammen med olivenolie, salt og peber. Fordel blomkålsbuketterne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 20 min.
- 4
Varm en pande op med olie og form fiskedeller af farsen med en ske. Steg fiskedellerne på begge sider til de er gennemstegte og har fået en gylden overflade på begge sider.
- 5
Imens fiskedellerne steger: Hæld madlavningsfløde i en kasserolle og bring det i kog. Rør majsstivelse sammen med vand og tilsæt det i sovsen under omrøring til den har den rette konsistens.
- 6
Skyl dilden og hak den fint. Vend dilden i sovsen og smag til med salt og peber.
- 7
Skyl vindruerne og server de lune fiskedeller sammen med kartofler, bagt blomkål, dildsauce og vindruer.
