Fasan nuggets i wrap
4 personer
Ingredienser
400 g | Fasanbryst |
2 stk | Æg |
40 g | Hvedemel |
150 g | Pankorasp |
6 spsk | Smagsneutral olie |
Salt | |
Sort peber | |
1 stk | Salat |
2 stk | Rødløg |
1 pakke | Tortilla wraps |
3 stk | Tomater |
225 g | Creme fraiche |
Krydderurter | |
1 stk | Øko citron |
2 fed | Hvidløg |
Tilberedning
- 1
Alt afhængigt af, hvor store fasan nuggets du ønsker, kan du bevare fasanbrysterne hele eller skære dem ud i mindre stykker.
- 2
Slå ægget ud i en lille skål og pisk det sammen med en gaffel. I en anden skål blandes hvedemel med lidt salt og sort peber. Når panerings ”sættet” er klar, vendes fasanbrysterne i hvedemel, herefter i æg og pankorasp – gentag med æg og panko endnu en gang.
- 3
Varm en pande op med smagsneutral olie og steg fasanbrysterne gyldne på panden.
- 4
Imens de steger, klargøres resten af wrap’en. Lun tortillaerne efter anvisningen på pakken, skær tomaterne ud i tykke skiver, skør rødløg i tynde skiver og skyl salatbladene.
- 5
I en skål blandes creme fraiche med dine yndlingskrydderurter, sort peber, salt, revet hvidløg, citronskal og saft.
- 6
Fordel fasan nuggets, grøntsager og dressing i dine wraps.
