Dansk mørbrad med pebersauce og aspargeskartofler
4 personer
Ingredienser
600-800 g | dansk oksemørbrad, afpudset |
450 g | asparges kartofler |
200 g | bønner |
5 stk | skalotteløg |
1 stk | citron |
1 potte | kørvel |
rødvinssauce | |
Balsamico glace | |
salt | |
1 spsk | dijonsennep |
Smagsneutral olie | |
4 spsk | smør |
4-8 kviste | frisk timian |
Evt.
20 g | Syltede grønne peberkorn |
Tilberedning
Kartofler
- 1
Kog kartoflerne i en gryde med rigeligt vand og salt.
- 2
Når kartoflerne er lige akkurat møre, tages de op ad vandet og skindet pilles forsigtigt af med en skarp kniv.
- 3
Inden servering, vendes kartoflerne i lidt smeltet smør og hakket persille
Dansk mørbrad
- 1
Tip: Du kan med fordel stege kødet på panden inden gæsterne kommer, MEN vente med at komme det i ovnen til 30-40 min inden hovedretten skal serverres.
- 2
Forvarm ovnen til 170°C.
- 3
Tag den afpudsede mørbrad og drys med fint salt.
- 4
Steg mørbraden af på en varm pande med lidt olie og afslut med lidt friske timiankviste og smør på panden.
- 5
Kom mørbraden i et lille fad og steg den færdig i ovnen i 15-25 minutter. Bemærk at stegetiden varierer meget fra ovn til ovn. Og i forhold til tykkelsen på din mørbrad.
Bønner
- 1
Nip enderne af bønnerne.
- 2
Steg bønnerne på en varm pande med lidt smagsneutral olie, afslut med smør, salt og halvdelen af de snittede skalotteløg.
- 3
Når bønnerne er færdige (de skal stadig have bid), rives der lidt citronskal udover – bland godt.
Sauce
- 1
Tip: Saucen kan laves klar om eftermiddagen. Den lunes op og serveres varm.
- 2
Skær skalotteløg i små tern.
- 3
Kom de snittede skalotteløg, dijonsennep, et par kviste timian og rødvinssaucen i en gryde og lad det hele stege 1-2 minutter, uden at det får farve.
- 4
Kom balsamico glace og rødvinssauce ved og lad koge ind i ca 10 min.
- 5
Hvis du vil lave en pebersauce, tilføj nu knuste, syltede grønne peberkorn i saucen. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber.