Couscoussalat, hvidløgsflutes og kold avocadocreme

4 personer

Ingredienser

5 dlkogende vand
250 gcouscous
350 ghvidløgsflute med fuldkorn
75 gsaltede mandler
75 gdadler
1 stkrød peberfrugt
1 pottepersille
1 stkøkologisk citron
200 gavocado i tern
0,5 dlkoldt vand
1 fedhvidløg
salt
peber
olivenolie

Tilberedning

Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 43. Lynhurtig vegetarisk aftensmad med couscoussalat, som vi serverer med hvidløgsflutes og kold avocadocreme. God fornøjelse!
  • 1

    Opvarm ovnen til 200° varmluft. Kog vandet til couscousen.

  • 2

    Hæld det kogende vand over couscousen i en gryde. Tilsæt lidt salt, rør rundt og lad det trække under låg i ca. 5 minutter.

  • 3

    Bag hvidløgsflutene efter anvisningen på pakken.

  • 4

    Hak mandlerne groft og skær dadlerne i mindre stykker. Bruger du dadler med sten, så husk at tage dem ud. Skyl peberfrugten, fjern kernehuset og skær den i tern. Skyl persillen og hak den fint.

  • 5

    Bland couscousen med mandler, dadler, peberfrugt og persille. Smag til med lidt olivenolie, citronsaft, salt og peber. Riv også gerne lidt citronskal, hvis du bruger øko-citroner.

  • 6

    Blend avocadoternene med det kolde vand og hvidløget i en minihakker eller med en stavblender. Smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft.

  • 7

    Server couscoussalaten med de lune hvidløgsflutes og avocadocremen. Velbekomme!

Couscoussalat, hvidløgsflutes og kold avocadocreme