Citrus/urteflæskesteg med spinatsalat
8 personer
Ingredienser
Flæskesteg
1 stk | Flæskesteg (ca. 1,4 kg) |
Citronskal fra ½ økologisk citron | |
0.5 håndfuld | frisk rosmarin |
0.5 håndfuld | frisk salvie |
2 fed | hvidløg |
2 spsk | olivenolie |
2 tsk | groft salt |
Friskkværnet peber |
Spinatsalat
8 spsk | olivenolie |
4 spsk | balsamicoeddike |
2 fed | hvidløg |
500 g | små tomater |
100 g | mandler |
150 g | frisk spinat |
1 tsk | salt |
Friskkværnet peber |
Tilberedning
Flæskesteg
- 1
Riv skallen fra den halve citron. Hak hvidløg, rosmarin og salvie. Bland det med den revne citronskal, salt, olivenolie og peber.
- 2
Gnid stegen godt med blandingen, også på undersiden. Sørg for at komme godt ned mellem alle svær.
- 3
Sæt stegen på en bradepande, så sværen ligger så jævnt som muligt. Brug evt. stanniol til at understøtte den, hvor den er lavest.
- 4
Steg flæskestegen i 1 time og 15 minutter ved 200° eller til stegen har en centrumtemperatur på 60°.
Spinatsalat
- 1
Bland olivenolie, balsamicoeddike, knust hvidløg, salt og peber. Skyl tomaterne, og skær dem i halve.
- 2
Bland halvdelen af dressingen med tomaterne og hæld dem i et stort fad. Bag tomaterne ved 150° i 45 minutter.
- 3
Hak mandlerne groft og rist dem kort på panden i lidt olie.
- 4
Skyl spinatbladene, tør dem godt og fordel dem i et fladt fad. Fordel de bagte tomater ovenpå og hæld resten af dressingen over. Drys til sidst mandlerne på salaten.
