Braiserede svinekæber med kartofler og rodfrugter - til to dage
4 personer
Ingredienser
700 g | kartofler |
300 g | frisk rødbede |
300 g | gulerødder |
2 stk | løg |
1 fed | hvidløg |
800 g | svinekæber |
2 spsk | paprika |
1 spsk | tørret timian |
4 stk | laurbærblad |
1.2 l | vand |
2 terninger | grøntsagsbouillon |
100 g | friskost med urter |
olivenolie | |
salt | |
peber |
Tilberedning
- 1
Opvarm ovnen til 210 grader varmluft. Skræl kartofler, rødbeder og gulerødder og skær dem ud i mindre stykker.
- 2
Skræl og skær løgene i tern og hak hvidløgene fint. Steg løg, hvidløg og svinekæber i lidt olivenolie i en gryde, der kan tåle at komme i ovnen. Tilsæt paprika, timian, laurbærblade og lad kødet blive brunet godt af.
- 3
Tilsæt kartofler, rødbeder, gulerødder, vand og smuldret bouillon. Stil gryden i ovnen med låg på og lad retten simre i ca. halvanden time. Du kan også hælde det hele i en stegeso med låg eller et fad og dække det med alufolie.
- 4
Tag gryden ud af ovnen (pas på, den er varm!), tilsæt flødeost og smag til med salt og peber.
- 5
Server gryderetten i dybe tallerkener. Husk at gemme halvdelen til aftensmad i morgen. Velbekomme!
