Asiatiske frikadeller med ris og mangosalat
4 personer
Ingredienser
| 250 g | ris |
| 1 potte | friske koriander |
| 1 stk | lime |
| 400 g | hakket svinekød |
| 1 fed | hvidløg |
| 2 stk | æg |
| 2 spsk | hvedemel |
| 150 g | edamamebønner |
| 1 stk | rød peberfrugt |
| 1 stk | mango |
| 70 g | salatmix |
| 3 spsk | karry- og mangodressing |
| rapsolie | |
| salt | |
| peber |
Tilberedning
Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 11: Friske koriander, hakket svinekød, æg, mango, salatmix
- 1
Kog risene efter anvisningen på posen.
- 2
Hak korianderne fint. Skyl limen og riv skallen på den fine side af et rivejern.
- 3
Rør svinekødet sammen med halvdelen af korianderne, revet limeskal, presset hvidløg, æg, mel, salt og peber.
- 4
Varm en pande op med olie og steg en lille prøvedelle for at smage til. Form dellerne med en ske og steg dem til de har fået en fast konsistens og en gylden overflade på begge sider.
- 5
Kom edamamebønnerne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Skyl peberfrugten, skræl mangoen og skær det hele ud efter eget ønske.
- 6
Vend salaten sammen med resten af korianderne, edamamebønner, peberfrugt og mango og top med karry- og mangodressing.
- 7
Server de asiatiske frikadeller med ris og mangosalaten som tilbehør.
For ekstra smag: Top med sød chilisauce.
