Andeburger

4 personer

Ingredienser

4 stkBrioche burgerboller
700 gConfiterede andelår
175 gCreme fraiche
125 gBlåskimmelsost
1 tskDijonsennep
1 stkØkologisk citron
6 stkFigner
1 spskHonning
1 tskBalsamicoeddike
1 glasSyltede rødløg
75 gRucola
Salt
Peber

Tilberedning

  • 1

    Forvarm ovnen til 210° (almindelig ovn).

  • 2

    Smuldr blåskimmelsosten i en skål og tilsæt creme fraiche, citronskal og saft fra ½ citron samt dijonsennep. Rør det godt rundt og smag til med sort peber, salt og eventuelt mere citron. Lad blåskimmelscremen trække i køleskabet indtil servering – gerne i den tid det tager at lave resten af andeburgeren.

  • 3

    Kom de confiterede andelår i et ovnfast fad med lidt bagepapir og bag dem sprøde. Det tager ca. 20-30 minutter. Når skindet er sprødt fjernes det forsigtigt fra lårene og kødet plukkes fra benene. Vend gerne det plukkede kød i lidt andefedt.

  • 4

    Mens andelårene steger, laves figenmarmeladen ved at skære figner ud i små tern (behold skindet på). Kom dem i en gryde med honning, balsamicoeddike og lidt salt. Lad det simre i 5-7 minutter til fignerne er møre og det begynder at få marmelade konsistens. Smag marmeladen til om den skal have lidt mere balsamico eller honning.

  • 5

    Lun burgerbollerne i ovnen til de er varme. Skær dem over og smør lidt af blåskimmelscremen på den ene halvdel og fordel en god klat figenmarmelade på den anden. Kom herefter rucola, plukket andekød, sprødt skind samt syltede rødløg i bollen.

TIP: I stedet for at købe confiterede andelår, kan du også bruge resterne af mortensaften/juleanden. I så fald, skip step 3. Hvis skindet ikke er sprødt, kan du skrue op til grillfunktionen og grille skindet sprødt i et par minutter. Hold øje undervejs – det kan godt gå hurtigt. Figenmarmeladen kan sagtens laves dagen før – og gemmes på køl i en uges tid.
Andeburger