Sprødstegt medister med kartoffelskiver og sprød salat. Hertil brun sovs
4 personer
Ingredienser
650 g | kartofler |
400 g | medisterpølse |
2.5 dl | cremefine 15% |
0.5 terning | grøntsagsbouillon |
1 stk | hjertesalat |
250 g | cherrytomater |
1 stk | rødløg |
25 g | pinjekerner |
olivenolie | |
sovsekulør | |
salt | |
peber |
Tilberedning
- 1
Tænd ovnen på 200° varmluft.
- 2
Skyl og skrub kartoflerne og skær dem i skiver - brug evt. et mandolinjern. Vend kartoflerne med olivenolie, salt og peber. Fordel kartoflerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 25 min.
- 3
Varm en pande op med olivenolie og steg medisteren ved middel varme på begge sider, til den er både sprød og gennemstegt. Prik evt. medisterpølsen med en gaffel, så den ikke sprækker.
- 4
Hæld cremefine op i en kasserolle og tilsæt smuldret bouillonterning og sovsekulør. Lad sovsen koge op og smag til med salt og peber.
- 5
Skyl hjertesalaten og cherrytomaterne og pil skrællen af rødløget. Skær cherrytomaterne og rødløget ud efter eget ønske. Vend hjertesalat, cherrytomater og rødløg sammen med olivenolie, salt og peber.
- 6
Rist pinjekernerne på en tør pande og fordel dem henover salaten.
- 7
Server medisterpølsen med kartoffelskiver, sprød salat og brun sovs. Velbekomme!
