Sprød flæskesteg med rodfrugter, sauce og salat - til to dage

4 personer

Ingredienser

1400 gflæskesteg
600 gbagekartofler
150 gpastinak
150 ggulerødder
150 gfriske rødbeder
2 dlmadlavningsfløde 8 %
40 gvalnødder
200 gstenfri vindruer
75 gspæde spinatblade
groft salt
majsstivelse
sovsekulør
dressing efter eget valg

Tilberedning

Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 12: Flæskesteg, spinat, rodfrugter, bagekartofler, madlavningsfløde
  • 1

    Rids sværene på stegen helt igennem - men ikke ned i kødet. Opvarm ovnen til 185° varmluft. Læg stegen med sværene nedad i et ildfast fad. Fyld vand i, så det dækker sværene. Steg nu først stegen i 25 minutter.

  • 2

    Skræl kartofler og rodfrugter, skær dem i grove stykker eller stave efter smag og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend med en sjat olivenolie og stil til side.

  • 3

    Tag fadet ud og vend stegen med sværen opad - vandet skal blive i. Tør sværen med køkkenrulle og gnid den med groft salt. Husk at komme godt ned mellem alle sværene. Overfladen på stegen skal være så lige som muligt. Står stegen skævt, så ret den op med lidt staniol under bunden.

  • 4

    Skru ovnen op på 200° og steg videre i ca. 40-50 minutter, til kødet har en kernetemperatur på ca. 65°. Tilsæt løbende vand undervejs.

  • 5

    Sæt nu kartofler og rodfrugter i ovnen. Bag dem gyldne og sprøde nederst i ovnen - ca. 30-40 minutter, så det passer med, at du kan tage dem ud samtidig med, at stegen er klar.

  • 6

    Efter 30-40 minutter tænder du for ovnens grill og åbner lågen på klem. Hold nu RIGTIG godt øje HELE tiden, for det går mega stærkt! Sværen begynder at blive sprød - pas på, den ikke bliver sort! Så snart sværen er sprød over det hele, tager du den ud og lader den trække på et spækbræt. Gem stegeskyen.

  • 7

    Og så til saucen. Hæld stegeskyen i en gryde og varm op. Tilsæt fløde og jævn med majsstivelse rørt ud i vand. Tilsæt en smule kulør og krydr med salt og peber. Der er masser af smag i stegeskyen, men har du ikke nok, kan du tilsætte lidt smuldret bouillonterning.

  • 8

    Er din svær mod forventning ikke sprød, så skær hele sværen af i et stykke og del herefter sværerne enkeltvis. Læg dem på lidt køkkenrulle på en flad tallerken og dæk dem med køkkenrulle. Giv nu sværene to minutter i mikroovnen. Tjek, om det er sprøde og ellers giver du dem et minut mere, indtil de er sprøde

  • 9

    Rist valnødderne let på en pande og afkøl dem på en tallerken. Skyl og skær vindruerne i halve. Bland skyllet spinat med valnødder, vindruer og valgfri dressing. Server stegen med stegte rodfrugter, kartofler, salat og sauce. Velbekomme!

Sprød flæskesteg med rodfrugter, sauce og salat - til to dage