Lækre burgere med sprøde bøffer og bacon. Hertil gnavergrønt
4 personer
Ingredienser
50 g | rasp |
4 stk | færdigformede hakkebøffer |
150 g | bacon i skiver |
1 stk | hjertesalat |
1 stk | agurk |
1 stk | løg |
3 stk | æbler |
4 stk | burgerboller |
0,5 dl | mayonnaise |
1 spsk | ketchup |
0,5 spsk | paprika |
salt | |
peber | |
rapsolie | |
agurkesalat |
Tilberedning
- 1
Hæld raspen ud på en flad tallerken og vend de færdigformede bøffer heri. Krydr bøfferne med salt og peber og steg dem sprøde på en pande i lidt olie, til de er stegt, som du ønsker dem.
- 2
Læg baconskiverne på en kold pande og tænd for varmen. Steg dem sprøde og gyldne og lad dem herefter dryppe af på et stykke køkkenrulle.
- 3
Skyl salaten og agurken. Skær halvdelen af agurken i skiver og resten i stave til gnavergrønt. Skræl løget og skær det i ringe. Skyl æblerne, fjern kernehusene og skær i både.
- 4
Lun burgerbollerne i ovnen og eller på en brødrister.
- 5
Rør mayo, ketchup og paprika sammen og smag til med salt og peber.
- 6
Stil alt på bordet i skåle og på fade og lad hele familien samle deres egen favoritburger med æbler og agurk som tilbehør. Velbekomme!
