Efterårsgryde med svinekød og pølser. Hertil kartoffelmos

4 personer

Ingredienser

800 gkartofler
2 stkløg
400 ggulerødder
300 gcitronmarinerede koteletter
1 spskpaprika
1 spsktørret timian
115 gcocktailpølser
70 gtomatpuré
3 dlvand
1,5 dlmadlavningsfløde 8%
50 gsmør
0,5 dlmælk
0,5 dlkogevand
salt
peber
olivenolie

Tilberedning

Denne opskrift indeholder udvalgte varer fra avis uge 41.
  • 1

    Skræl kartoflerne og skær dem i grove tern. Kog dem møre i en gryde med vand - uden salt. Det tager ca. 20 minutter.

  • 2

    Hak løgene fint. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Skær koteletterne i mundrette bidder.

  • 3

    Steg løgene blanke i lidt olivenolie i en dyb gryde. Tilsæt kødet og lad det stege med, til det er brunet godt af og har fået lidt stegeskorpe på alle sider. Tilsæt herefter paprika, timian og gulerødder, og rør godt rundt.

  • 4

    Skær cocktailpølserne i halve. Tilsæt dem til gryden sammen med tomatpuré, vand og madlavningsfløde. Lad det hele simre i 10-15 minutter. Smag til med salt og peber.

  • 5

    Hæld vandet fra kartoflerne - gem lidt af kogevandet til mosen. Mos kartoflerne grundigt med en kartoffelmoser eller et piskeris. Tilsæt smør og mælk og pisk det godt, til mosen har den konsistens, du bedst kan lide. Er mosen for tyk, tilsæt evt. lidt af kogevandet. Smag til med salt og peber.

  • 6

    Server den varme efterårsgryde med den lækre mos. Velbekomme!

Efterårsgryde med svinekød og pølser. Hertil kartoffelmos